Nilpeter udvider og forbedre deres digitale produktlinje
Nilpeters PANORAMA er en ny, digital hybrid konfiguration med digital Inkjet, flexo enheder, hot foil og prægning samt semi-roterende stanseenhed.

Den danske trykmaskine leverandør Nilpeter har forbedret og udvidet funktionaliteten på deres digitale trykpresse – Panorama. De har lavet et komplet re-design af konverterings- og flexo-enhederne, der kan kobles på Panorama Hybrid-løsningen og opdateret softwaren så den i endnu højere grad kan tilpasses den store variation i behovene, der er i etiket- og emballagemarkederne.
 
Panorama var en af hovedattraktionerne på LabelExpo i 2015 og med de seneste opdateringer, er der næsten garanti for, at den atter vil tiltrække sig stor opmærksomhed på dette års LabelExpo, som afholdes i Bruxelles den 25-28. september i år.
 
Nilpeter har allerede solgt adskillige af den digitale Panorama printer siden lanceringen i 2015. Den allerførste blev solgt til etiket- og RFID-specialisten Ikonprint på Sydsjælland, hvor den blandt andet har printet omkring 500.000 RFID-armbånd til forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. De har også lavet etiketter til bryggeriet Braunsteins påskeøl.
Af andre installationer kan nævnes Bidone Etichette i Italien, som primært laver etiketter til vin- og fødevareindustrien og amerikanske The Printing Plant i Cincinnati, Ohio, som dækker et meget bredt spektre af kunder, fra automobilindustrien over datafangstprodukter og til fødevare og fastfood.
 
– Der findes ikke en enkelt teknologi, der kan dække alle applikationer. Dette faktum afspejler kompleksiteten inden for etiket- og emballagetryk. Nilpeter har altid advokeret for hybridteknologier, og har været foregangsmænd i at bringe de bedste løsninger sammen for at opnå det optimale resultat. Med Panorama kan vi levere pålidelige og produktive løsninger ved at kombinere teknologier, med høj automatiseringsgrad, for at opnå de resultater varemærkeejerne stræber efter, siger Jakob Landberg, Sales & Marketing Director, Nilpeter A/S.
 
– Nilpeters særlige competence ligger I fremstille, optimere og integrere de løsninger som kunderne efterspørger. Derfor er alle Panorama-løsninger modulopbygget og kan installeres, modificeres og udvides til enhver tid, også længe efter installationen har fundet sted, udtaler Gernot Schneider, Digital Product Manager, Nilpeter A/S.


SØREN WINSLØW

Editor & Ad Sales Denmark
SØREN WINSLØW
soren@packnews.com

Publiceret: 2017-04-03

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC