...
EHRNO flexible a/s satser på Sverige
"Der er et stort potentiale på det svenske marked", udtaler administrerende direktør for EHRNO Flexible a/s, Ole Østergaard

EHRNO flexible a/s, med speciale i fleksible fødevareemballager, satser på at ekspandere på det svenske marked. I en indledende fase er fokus primært på det sydlige Sverige og indsatsen foretages gennem et nyetableret salgskontor i København.
 
Den familieejede emballagevirksomhed, som har 35 ansatte ved hovedkontoret i Herning, har hidtil koncentreret sig om det danske fødevaremarked, men nu vil ledelsen udvide reviret og i førdste omgang kigge mod det svenske marked.
 
– Vi har haft og har stadig en stærk position inden for fx mejerisektoren, men vores produkter egner sig til mange forskellige emballageapplikationer og derfor er der et stort potentiale at udforske i fx Sverige, siger ejer og administrerende direktør Ole Østergaard.
 
ERHNO flexible a/s har allerede i dag kunder på det svenske marked, dog først og fremmest inden for konfekture, men kundeporteføljen er under kraftig udvikling. En nyansat medarbejder på salgskontoret i København komme derfor til at arbejde med det sydsvenske marked.
 
– Som en mindre aktør i branchen har vi valgt at fokusere på service og fleksibilitet, fordi vi tror, at det giver det bedste resultat for kunderne. Samtidig har vi en solid og erfaren arbejdskraft, samt en teknologi der er helt på forkant, udtaler Ole Østergaard.


SØREN WINSLØW

Editor & Ad Sales Denmark
SØREN WINSLØW
soren@packnews.com

Publiceret: 2017-03-13

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC