Smurfit Kappas kasser af bølgepak lasermærkes med SunLase-teknologi


Kemi- og polymervirksomheden Sun Chemicals laserteknologi til mærkning – SunLase – benyttes nu til højkvalitets og etiketfri mærkning af Smurfit Kappas flexotrykte bølgepapkasser. Med teknologien kan kasserne mærkes med stregkoder, batchnummer, produktindhold, logo etc.

Den digitale laserteknologi SunLase erstatter andre mærkningsteknologier, som trykte etiketter, inkjetmærkning, direkte termotransfermærkning m.fl., og den kan udføres i slutningen af en automatiseret pakkelinje. Teknologien er først og fremmest udviklet til sekundære bølgepapkasser, som efterfølgende skal lastes på paller eller i større transportemballager.

– Reglerne til sporbarhed bliver hele tiden strengere, så behovet for at have en hurtig, effektiv og omkostningseffektiv produktion vokser. Vores samarbejde med Smurfit Kappa har gjort det muligt at levere en digital laserbaseret mærkningsløsning, som opfylder industrielle krav. Applikationerne er testet af ledende aktører på området inden for hurtigt omsættelige forbrugsgoder, fortæller Michel Vanhems fra Sun Chemical.

Teknologien skulle give en mere ensartet proces i pakkelinjen, spare tid og øge driftseffektiviteten. Samtidig er SunLase-løsningen hygiejnisk – der anvendes hverken farver eller kemikalier – og mærkningsmetoden er mere pålidelig end etiketter og tryk.


LIS LYKKE

Editor & Ad Sales Denmark
LIS LYKKE
lis@packnews.com

Publiceret: 2017-03-02

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)
Bølgepap emballage Emballageteknologi Emballeringsudstyr Etiketter og mærkning

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC