...
Gennemsigtig konservesdåse introduceret på det amerikanske marked

Den globale emballagekoncern Sonoco har endelig fået deres gennemsigtige plastkonservesdåse TruVue ud på markedet i USA. Det er den South Carolina-baserede grønsagsproducent McCall Farms, som nu lancerer en ny serie af spiseklare grønsager i den anderledes dåse. De nye produkter hedder Glory Farms Slow-Cooked Vegetables og sælges i udvalgte butikker i det sydøstlige USA.
 
– Vores nye gennemsigtige dåser er den største innovation inden for konserverede grønsager siden opfindelsen af konservesdåsen i 1833, siger McCall Farms salgs- og marketingschef Woody Swink.
 
Markedsintroduktionen har været under opsejling i længere tid, og Packnews har tidligere omtalt både TruVue og den konkurrerende Klear Can. Læs mere her.
 
Milacrons Klear Can, som er næsten identisk med TruVue i opbygningen, er også tæt på en markedsintroduktion, ifølge det amerikanske nyhedsmedie Plastic News. Klear Can forventes at komme på hylderne i amerikanske fødevarebutikker i løbet af første kvartal 2017.
 
Milacron vil dog endnu ikke afsløre hvem som bliver den første kunde til at pakke sine produkter i Klear Can. Milacron har allerede et samarbejde med Del Monte, og der spekuleres i, om ikke netop Del Monte bliver de første til pakke deres produkter i Klear Can. Milacron vil ikke kommneterer disse rygter.
 
– Vi samarbejder med et større antal varemærkeudbydere og konverteringsenheder på globalt niveau, og kan derfor ikke sige, hvilket varemærke som bliver det første med Klear Can, siger Milacrns kommunkatinsdirektør, Michael Ellis.


SØREN WINSLØW

Editor & Ad Sales Denmark
SØREN WINSLØW
soren@packnews.com

Publiceret: 2017-02-27

TAGS (Bemærk! Klik på en tag for at få flere artikler frem inden for området!)

Packnews Sponsors
Packsuppliers
Search and find, who delivers what to and from the packaging industry.


FØLG OS PÅ TWITTER
BO WALLTEG HAR ORDET
BO WALLTEG HAR ORDET
KALENDER
KALENDER
Find de vigtigste messer og begivenheder i emballagebranchen!
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 
RPC